Dejlig weekend, der atter stod i hundenes tegn. Vi var i Billund til RRK’s Cert-udstilling. Jeg havde længe set frem til denne udstilling med særlig spænding, da dommer denne gang var den meget erfarne Ridgeback-dommer Jan Coppens fra Holland. Vi blev bestemt ikke skuffede. Dels fordi Jan Coppens valgte at give åben kritik, dvs han forklarede hvorfor han placerede hundene, som han gjorde, og med et skarpt blik for hver hunds stærke og svage sider. Dels fordi han var meget begejstret for Anaya og holdt en hel lang rosende “tale” for hende, i forbindelse med hun vandt mellemklassen, som han afsluttede med ordene: ” I could take her home”. Anaya fik således Excellent med CK, blev vinder af mellemklassen og blev til sidst, i et meget spændende opløb med nr. 1, placeret som nr.2 i Bedste-Tæve-Klassen og fik samtidig sit 2. certifikat (og jeg fik 3 kindkys af dommeren :o)
Bikita fik også en fin kritik, bl.a. med ordene “attrative female, lovely feminin head”, “moves weel , good drive” og fik Excellent og blev placeret som nr.4 i Championklassen.