Anaya årets mellemklasse tæve i RRK og andre gode nyheder

I dag har vi modtaget klubbladet fra RRK og nu er det officielt: Anaya er blevet en overlegen vinder af årets mellemklasse tæve, Bikita blev  årets 2. bedste championtæve, og sammenlagt er Bikita  nr 3 og Anaya nr. 4 på “årets top 10” over de tæver i RRK, der har opnået flest point på udstillinger i løbet af udstillingsåret 2013/2014. Det er  jo et resultat, vi godt kan glæde os over, men ikke mindst er jeg glad for, at vi kun var eet sølle point fra, at Anaya også blev henholdsvis årets Rally-Begynder hund og Årets LP1. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at være så tæt på, for “the winner takes it all” som man siger, men det fortæller mig, at vi er på rette vej i vores træning. Vi har også været til megen god og inspirerende hundetræning i foråret med kapaciteter indenfor lydighedstræning som Helle Damkjær, Christina Ingerslev, Louise Wibroe og Siri Jungersen og herudover er jeg i gang med klikkertræneruddannelsen fra Canis, som jeg håber at bestå til efteråret, så hunde og hundetræning fylder meget herhjemme 🙂


This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.