Jeg har dårlig samvittighed over ikke at have lagt nye billeder ud de sidste dage, men har været slået ud af kurs, da vores gamle, søde schæferhund, Isabella, på lige knap 13 år, ikke kunne mere i tirsdags. Vi havde jo kunnet se det komme lige så stille, -hun var gammel og meget slidt, men i tirsdags fik hun for første gang rigtigt ondt, når hun forsøgte at lægge sig, og så var vi godt klar over det var tid til at sige farvel.
Det blev så smuk en død, som man kan ønske sig. Dyrlægen kom hjem til os, og Isabella havde sin elskede familie omkring sig, mens hun spiste leverpostej lige til det sidste. Inden dyrlægen kom, fik hun det lidt bedre igen, så vi nåede ud på marken og lege med hendes højtskattede legetøj, en bold i snor. Hun var engageret til det sidste, som kun hun kunne være.
Hun blev selvfølgelig begravet sammen med sit legetøj, fint pakket ind i sit tæppe, så nu ligger hun her og passer på for altid. Imens sidder vi andre tilbage med sorgen og savnet, men også med glæden over at have fået næsten 13 dejlige år med en meget hengiven hund.
Som en mærkelig kontrast til stakkels gamle Isabella, er resten af huset fuld af liv. Anaya og Bikita er glade og energiske, og ikke mindst er Anayas 10 skønne hvalpe sprængfyldte af energi og gå-på-mod og stormer rundt i haven nu. Lige indtil de går omkuld igen som det ses nedenfor.
