Hvalpetesten godt overstået og nu er de første 4 hvalpe rejst med deres nye familier, 2 mere følger i dag

Selveste Påskesøndag blev alle hvalpene hvalpetestet af Helle Mulvad, som også testede Anaya og hendes søskende for 3 år siden. Alle hvalpe klarede testen rigtigt flot, og da dagen var omme, var jeg både en glad og stolt opdrætter.
Herudover har de sidste dage været både glædelige og vemodige. Glædelige fordi vi tror, vi har fundet nogle skønne nye hjem til vores hvalpe, vemodige fordi vi jo er blevet tæt knyttet til Anayas 10 dejlige hvalpe i løbet af 8 intensive uger. Heldigvis beholder vi jo selv en af de 10 skønne hvalpe, og efter mange og svære overvejelser er det blevet hr Sort, som nu hedder Baloo, som bliver her.

Herudover har vi stadig B’Isaam/hr. Grøn, som leder efter det helt rigtige hjem. Men det tager vi roligt. Vi skal nok finde de rigtige mennesker også til ham. Han er både smuk, klog og klarede iøvrigt også hvalpetesten så flot, hvor han både viste hans gode kontaktevner, samarbejde og mod.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.