Sommerferie er skønt, og vi har lige tilbragt nogle dejlige dage i Fuglsøcenteret på Mols, hvor jeg var på kursus med de to meget dygtige og inspirerende hundeinstruktører, Maria Brandel fra Sverige og Siv Svendsen fra Norge. Det var et pragtfuld sted at holde kursus, og jeg er vendt hjem med en masse inspiration til vores fortsatte træning.
Herudover har jeg fået besked fra Rhodesian Ridgebackklubben i Danmark, at Bikita er blevet årets LP3 hund i RRK og det er jo dejligt. Vi har stadig til gode, at Bikita bliver lydighedschampion, men nu tror jeg på, at vi når målet – men vigtigst af alt er, at vi har det sjovt undervejs.
Baloo udvikler sig fortsat rigtigt godt, og vi nyder at have en flok på 3 herhjemme, og det bedste er, at vi får masser af billeder og historier fra Baloos søskende, som alle er utroligt smukke, sunde, kloge og dejlige hunde 😀