I dag, den 10. august 2015, fylder vores B-kuld ½ år. Det er næsten ikke til at forstå, at der kun er gået ½ år siden Anaya fik sit store, flotte kuld på 10 hvalpe, – dels fordi det efterhånden føles som om Baloo har været her altid, dels fordi de allesammen er blevet så store. Vi glæder os selv hver eneste dag over Baloo, som er en skøn, meget energisk og opfindsom hvalp med masser af gå-på-mod. Ikke mindre glæder vi os over de mange søde beskeder, mails og billeder, vi løbende har fået af vores hvalpekøbere, der alle synes de har fået den mest fantastiske hund 🙂
Jeg har bestilt en poster hos Elly Veldman, som også har lavet mine 2 parringsannoncer, og alle vores dejlige hvalpekøbere har bidraget med helt nye portrætter af deres hvalp. Jeg mangler lige at få et par billeder endnu, så den er ikke klar endnu. Men jeg har lavet et album, der hedder Baloo med søskende 6 mdr, hvor der er portrætter af alle pånær hr. Gul/B’Akili. Han har været til rigtig fotograf, og vi venter lige på resultatet.
Nedenfor ses et par helt friske billeder af Baloo 🙂