Nu har vi omsider valgt hanhund til Bikita, efter uendelig mange timers søgen både på internettet og på de mange udstillinger, vi har været til. Til sidst var jeg tæt ved at opgive, for den perfekte hund findes jo ikke, og jeg tror, det er meget vigtigt at gøre sig det klart som opdrætter.
Jeg har ledt efter en hanhund, der var fantastisk smuk, klog, gennemsund, med fantastiske bevægelser, et skønt temperament, et komplet tandsæt og indenfor racestandarden størrelsesmæssigt. Jeg har også ledt efter en hanhund med perfekte hofter, albuer og skuldre bedømt ud fra røntgenresultaterne, ligesom det har været et krav, at der forelå en mentalitetstest med flot resultat, herunder skudfasthed.
Jeg har også ledt efter en hanhund, der allerede har parret andre tæver før; dels fordi det vil være første gang for Bikita, dels fordi jeg gerne har villet have noget afkom at kunne bedømme.
Samtidig har jeg ledt efter en hanhund, der ikke har været anvendt i Danmark før og har haft fokus på at holde indavlskoefficienten i bund.
Jeg har også vurderet hanhundens linier mange generationer tilbage, ligesom jeg har studeret søskende til hanhunden for så vidt muligt at sikre mig, at der ikke der lå noget, jeg ikke kunne lide.
Jeg har valgt USA og f.eks. Australien fra, da jeg har ønsket en naturlig parring, således at jeg kun avler på en tæve, som jeg ved kan medvirke til en naturlig parring, og dermed har jeg udelukket importeret sæd denne gang.
Endelig har jeg jo gerne ville have en hanhund, der ikke alene har klaret sig rigtigt flot i udstillingsringen, men også har bevist han kan arbejde, f.eks. med sporarbejde og evt. lydighedsarbejde.
Det er ikke lykkedes mig at få alle mine ønsker opfyldt, men jeg er kommet meget tæt på. Bikita skal til oktober/november parres med en skøn 3½ år gammel tysk hanhund, Farmers Guardian African Akono. www.africanakono.de
Akono fangede mit blik til verdensudstillingen i Herning sidste år, men da vi af andre årsager måtte haste hjem fra Herning, efter Bikita havde været i ringen og fået excellent, fik vi aldrig talt med ejerne eller hilst på Akono. Imidlertid fandt jeg frem til ham ved at studere listen over deltagende hunde i udstillingen efterfølgende og gå gennem et hav af hjemmesider. Han havde lige det, jeg så efter og efter mailudveksling med Akono’s meget søde ejere, fik vi arrangeret, at Akono og hans ejere, Petra og Wolfgang Reiter mødtes med os dagen før DKK’s internationale udstilling i Fredericia i februar 2011. Her var vi ude at gå tur sammen og spiste lørdag aften en dejlig middag sammen på vores hotel, (her var Akono også med), inden vi mødtes næste morgen til fælles morgenbord og efterfølgende udstilling, hvor Akono iøvrigt fik excellent, vandt åben klasse og blev 3. bedste hanhund. Her oplevede vi en hanhund, som fuldstændigt levede op til alle vore forhåbninger. Vi vidste, han var fantastisk smuk allerede, men han er også en meget sød og velafbalanceret hanhund, som jeg blev helt forelsket i. Bikita kunne også rigtigt godt lide ham, hvilket bestemt også har betydning, men desværre kunne vi ikke lade dem indlede et nærmere bekendtskab, da Bikita var højløbsk lige de dage.
Akono er allerede far til 4 dejlige kuld hvalpe i henholdsvis Tyskland, Schweiz og Tjekkiet og avlsgodkendt med topkarakterer i både Tyskland og Frankrig, så han opfylder alle mine ønsker til en hanhund, på nær én ting: han har ikke bevist, han er en fantastisk arbejdshund i form af beståede prøver, men det tænker jeg udelukkende er fordi hans ejere slet ikke har interesse for det. Til gengæld virker han både kvik, glad for leg og meget samarbejdsvillig og det er noget af det, der betyder noget, når vi snakker arbejde. Jeg elsker selv at arbejde/træne/lege med Bikita, og har planlagt selv at beholde en tæve fra Bikita’s første kuld hvalpe, fordi jeg tror på, at jeg med Bikita/Akono kombinationen får en skøn, sund, smuk hund, der også gerne vil arbejde og allervigtigst vil være en dejlig familiehund.
Flere oplysninger kommer løbende, efterhånden som vi nærmer os parringstidspunktet.
