Bikita er blevet ultralydscannet i eftermiddag og hun er drægtig.

Lige siden vi vendte hjem fra vores dejlige Tysklandstur til Akono har Bikita været ualmindelig sulten. De sidste dage synes jeg også, jeg har kunnet se en ganske lille bule på hendes mave, når hun har ligget på ryggen i sofaen og nydt livet. I dag blev vores forhåbninger så indfriet. Bikita har været til en ultralydsscanning hos dyrlægen og der er ingen tvivl om, at hun er drægtig. Hvor mange hvalpe der er, ville dyrlægen slet ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt, så vi må vente og se…

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.