Så er vi nået til slutningen af 8. drægtighedsuge, og Bikita har fortsat en glubende appetit og virker i det hele taget veltilpas, selvom hun fylder godt i landskabet nu. Lægger vi en flad hånd på hendes tykke mave, kan vi mærke små hvalpe, der sparker allevegne. Hendes mælkekirtler er veludviklede allerede nu, så vi pakker hende godt ind, når vi skal ud og gå i den bidende kulde. Herligt at se hende gå rask afsted med højt logrende hale i går aftes, uden at tage sig af vores latter, fordi hun ikke ligefrem ligner vores elegante prinsesse i det outfit.