Flot udstillingsdebut for Anaya og Selma

I weekenden var Bikita’s 2 hvalpe, Selma og Anaya, til deres livs første udstilling, en kæmpestor international udstilling i Ballerup. Begge gjorde det rigtigt godt. Lørdag fik Anaya “særdeles lovende” og blev placeret som nr. 2 og Selma fik ligeledes “særdeles lovende” og blev placeret som nr. 4 i babyklassen.Næste dag var Anaya ene om at repræsentere Bikita’s Legacy, og det gik forrygende godt. Hun blev bedste babytæve (ud af 5) og bagefter bedste baby i racen. Det betød, at vi skulle en tur i “store ring” om eftermiddagen. Det foregik inde i en stor hal med et mylder af hunde og mennesker, musik og larm, men Anaya tog det hele roligt og havde det rigtigt sjovt med de mange forskellige små hvalpe hun mødte. En rigtig god oplevelse for både os og hvalpene, ikke mindst fordi de fik hilst på deres far, Akono, der var rigtig sød og tålmodig med de to glade hvalpe.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.