I dag havde vi for første gang det dejligste varme forårsvejr med sol fra en skyfri himmel, da Bikita mødtes med alle de andre Ridgebacks til dagens rallytræning. Benny Fischer fangede et forsigtigt forårskys mellem Uncas og Bikita, da de skulle sidde pænt ved siden af hinanden.

no images were found

Fredag den 1. april drog vi til Møgeltønder for at spise og overnatte der og være friske til næste dags udstilling i Tønderhallerne. Vejret lørdag var helt fortryllende varmt og solrigt forårsvejr, og  jeg kunne til min store overraskelse plukke årets første anemoner, da Bikita og jeg gik morgentur i Schackenborgparken.

Efter en dejlig morgenmad drog vi til Tønder, hvor udstillingen skulle foregå. Det var en dansk dommer, Erling Kjær Pedersen, der skulle dømme denne gang.  Vi havde ikke de store forventninger til dagen, da Bikita er lettere falsk drægtig efter sidste løbetid, men hun var glad inde i ringen, som hun plejer, og først vandt hun åben klasse med excellent og fik tildelt CK.  Så blev det jo pludselig rigtigt spændende, og det endte med, at Bikita blev 4. bedste tæve i ”Bedste  tæve” konkurrencen, og da de 3 første allerede var champions, fik Bikita sit 3. og sidste certifikat og er hermed Dansk Champion.

Hendes bedømmelse fra 2. april 2011 lyder i sin helhed således:

”pænt feminint hoved, godt udtryk, velansatte ører, gode proportioner, fin hals og ryg, normalt vinklet, passende brystkasse, fin overlinje, udmærket ridge, pæne benstammer, fine haser, sunde bevægelser.”

Nu har vi omsider valgt hanhund til Bikita, efter uendelig mange timers søgen både på internettet og på de mange udstillinger, vi har været til. Til sidst var jeg tæt ved at opgive, for den perfekte hund findes jo ikke, og jeg tror, det er meget vigtigt at gøre sig det klart som opdrætter.

Jeg har ledt efter en hanhund, der var fantastisk smuk, klog, gennemsund, med fantastiske bevægelser, et skønt temperament, et komplet tandsæt og indenfor racestandarden størrelsesmæssigt. Jeg har også ledt efter en hanhund med perfekte hofter, albuer og skuldre bedømt ud fra røntgenresultaterne, ligesom det har været et krav, at der forelå en mentalitetstest med flot resultat, herunder skudfasthed.
Jeg har også ledt efter en hanhund, der allerede har parret andre tæver før; dels fordi det vil være første gang for Bikita, dels fordi jeg gerne har villet have noget afkom at kunne bedømme.
Samtidig har jeg ledt efter en hanhund, der ikke har været anvendt i Danmark før og har haft fokus på at holde indavlskoefficienten i bund.
Jeg har også vurderet hanhundens linier mange generationer tilbage, ligesom jeg har studeret søskende til hanhunden for så vidt muligt at sikre mig, at der ikke der lå noget, jeg ikke kunne lide.

Jeg har valgt USA og f.eks. Australien fra, da jeg har ønsket en naturlig parring, således at jeg kun avler på en tæve, som jeg ved kan medvirke til en naturlig parring, og dermed har jeg udelukket importeret sæd denne gang.
Endelig har jeg jo gerne ville have en hanhund, der ikke alene har klaret sig rigtigt flot i udstillingsringen, men også har bevist han kan arbejde, f.eks. med sporarbejde og evt. lydighedsarbejde.

Det er ikke lykkedes mig at få alle mine ønsker opfyldt, men jeg er kommet meget tæt på. Bikita skal til oktober/november parres med en skøn 3½ år gammel tysk hanhund, Farmers Guardian African Akono. www.africanakono.de

Akono fangede mit blik til verdensudstillingen i Herning sidste år, men da vi af andre årsager måtte haste hjem fra Herning, efter Bikita havde været i ringen og fået excellent, fik vi aldrig talt med ejerne eller hilst på Akono. Imidlertid fandt jeg frem til ham ved at studere listen over deltagende hunde i udstillingen  efterfølgende og gå gennem et hav af hjemmesider. Han havde lige det, jeg så efter og efter mailudveksling med Akono’s meget søde ejere, fik vi arrangeret, at Akono og hans ejere, Petra og Wolfgang Reiter mødtes med os dagen før DKK’s internationale udstilling i Fredericia i februar 2011.  Her var vi ude at gå tur sammen og spiste lørdag aften en dejlig middag sammen på vores hotel, (her var Akono også med), inden vi mødtes næste morgen til fælles morgenbord og efterfølgende udstilling, hvor Akono iøvrigt fik excellent, vandt åben klasse og blev 3. bedste hanhund. Her oplevede vi en hanhund, som fuldstændigt levede op til alle vore forhåbninger. Vi vidste, han var fantastisk smuk allerede, men han er også en meget sød og velafbalanceret hanhund, som jeg blev helt forelsket i. Bikita kunne også rigtigt godt lide ham, hvilket bestemt også har betydning, men desværre kunne vi ikke lade dem indlede et nærmere bekendtskab, da Bikita  var højløbsk lige de dage.

Akono er allerede far til 4 dejlige kuld hvalpe i henholdsvis Tyskland, Schweiz og Tjekkiet og avlsgodkendt med topkarakterer i både Tyskland og Frankrig, så han opfylder alle mine ønsker til en hanhund, på nær én ting: han har ikke bevist, han er en fantastisk arbejdshund i form af beståede prøver, men det tænker jeg udelukkende er fordi hans ejere slet ikke har interesse for det. Til gengæld virker han både kvik, glad for leg og meget samarbejdsvillig og det er noget af det, der betyder noget, når vi snakker arbejde. Jeg elsker selv at arbejde/træne/lege med Bikita, og har planlagt selv at beholde en tæve fra Bikita’s første kuld hvalpe, fordi jeg tror på, at jeg med Bikita/Akono kombinationen får en skøn, sund, smuk hund, der også gerne vil arbejde og allervigtigst vil være en dejlig familiehund.

Flere oplysninger kommer løbende, efterhånden som vi nærmer os parringstidspunktet.

Årets første udstilling blev afholdt i Århus af Ridgeback-klubben. Bikita var superglad og koncentreret i ringen, og hun vandt først åben klasse med excellent og CK, og dernæst blev hun 2. bedste tæve på dagen og vandt sit 2. certificat.  Flere billeder er lagt ind under foto: udstillinger.

I dag har sneen igen væltet ned, og Bikita elsker det. Det lykkedes mig at fange hende i haven et øjeblik, mens lyset var rigtigt. Til gengæld kunne hverken kameraet eller jeg nå at fange hendes glade “amok-løb” i den nyfaldne sne…