Travl weekend med besøg af hvalpekøbere og så var Bikita og jeg på hundeinstruktøruddannelse

Dejlig, men travl weekend. Vi er nu begyndt at tage mod besøg af vores hvalpekøbere, og derudover skulle Bikita (hvalpenes mormor) og jeg til 2 spændende kursusdage med Christina Ingerslev som led i min hundeinstruktør-uddannelse ved Hund & Træning. Jeg tror Bikita nød at få min fulde opmærksomhed i 2 dage, og hun arbejdede så fint.
Hvalpene ser ud til at nyde at få besøg af nye spændende mennesker, og  Anaya accepterer fint alle dem, der vil nusse med hendes hvalpe, når vi lige har sagt det er ok, for hun er helt sikkert mere vagtsom end hun plejer, og det er jo kun naturligt.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Travl weekend med besøg af hvalpekøbere og så var Bikita og jeg på hundeinstruktøruddannelse

23 dage gamle, første ormekur er overstået, og vi har taget hul på et nyt album: B-kuld uge 4.

Alle trives og udvikler sig så flot. Vi har fået overstået hvalpenes første gang ormekur, 3 dage med flydende Panacur, hvilket de bestemt ikke syntes smagte godt, men de klarede det alle uden bivirkninger af nogen art. Anaya har masser af mælk, og er stadig utrolig rolig og omsorgsfuld over for de små ivrige hvalpe.

Der er lagt nye billeder under foto: B- kuld uge 4.


Posted in Uncategorized | Comments Off on 23 dage gamle, første ormekur er overstået, og vi har taget hul på et nyt album: B-kuld uge 4.

Så er tænderne brudt igennem og hvalpene har fået deres første måltid hvalpemad

Hvalpene fortsætter deres rivende udvikling. De er blevet nysgerrige på omverdenen, er begyndt at lege med hinanden, tænderne er brudt igennem og i går fik de allesammen deres første omgang finmoset hvalpemad, som de spiste med stor appetit. Anaya har stadig masser af mælk, men man kunne se, at det var ved at være lige voldsomt nok med 10 sultne hvalpe, der kastede sig over hende, når hun lagde sig i hvalpekassen. Hvalpene vil stadig helst have mad hos deres mor, men nu hvor vi tager den værste sult med hvalpemad, er de mere civiliserede, når de derefter kommer over til Anaya, og der virker hun taknemmelig for.
Vi fik i går lagt gulv i hvalperummet, som er en del af stuen, så den næste uge skal vi begynde at have legeting i rummet, som de små kan udforske. Endnu opholder de sig dog det meste af tiden i deres hvalpekasse, hvor de falder omkuld, så snart de er mætte.
Der er flere billeder under Foto: B-kuld uge 3.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Så er tænderne brudt igennem og hvalpene har fået deres første måltid hvalpemad

Sunde og glade hvalpe, der har åbnet øjnene og så småt begynder at lege

Præcis 14 dage gamle åbnede alle hvalpenes øjne sig så småt, og nu begynder også de første spæde lege mellem hvalpene, hvor de bider lidt i hinanden med deres stadig tandløse gummer.
I går aftes, den 24. februar, havde vi igen besøg af Nada, der på Ridgebackklubbens vegne kom for igen at tjekke alle hvalpene for tegn på dermoid sinus, idet de første gang var så små, at det var svært at tjekke dem ordentligt. Heldigvis var der heller ikke denne gang nogen som helst mistanke om sinus, så nu tør vi godt fortælle, at vi har 10 sunde, glade og sinusfri hvalpe.
Anaya klarer stadig alle hvalpene på modermælk alene, men vi fodrer hende også stadig 7 gange i døgnet. I går fik alle hvalpene også klippet kløer for anden gang, så de ikke kradser Anaya så meget, når de kæmper om en god plads ved “mælkebaren”.

Jeg har lagt 7 nye billeder ind under det nye album: B-kuld uge 3. Inden så længe kommer der også rigtigt gode billeder med portrætter af hver hvalp, når vi får besøg af Benny Fischer, som er vores suveræne hundefotograf.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Sunde og glade hvalpe, der har åbnet øjnene og så småt begynder at lege

Nu kravler hvalpene ikke længere, men går rundt i hvalpekassen

Alle trives fortsat fint, og vi har fået lavet vækstkurver for alle hvalpene og sammenlignet med en standardhvalpetilvækstkurve, og alle vokser så flot, så Anaya klarer stadig fodringen  til ug uden der er brug for tilskudsfoder fra os. Nu er de også begyndt at gå istedet for at kravle, og der begynder at være små  åbne sprækker til øjnene.


Posted in Uncategorized | Comments Off on Nu kravler hvalpene ikke længere, men går rundt i hvalpekassen

Alle hvalpenes sylespidse kløer blev klippet for første gang i går – Anaya klarer alt resten

Anaya og alle hvalpene trives fortsat godt, og hun klarer fortsat det hele uden hjælp fra os. Det virker som Anayas krop er kommet i en god balance, og hun har taget lidt på de sidste dage, hvilket også var tiltrængt. I går hjalp jeg hende dog med at få klippet alle de sylespidse småbitte kløer, som vokser lige så hurtigt som resten af hvalpen. Det var ikke noget, de ligefrem syntes om, men det er bare en af de ting, man må lære at finde sig i som hund.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Alle hvalpenes sylespidse kløer blev klippet for første gang i går – Anaya klarer alt resten

Så er hvalpene 1 uge gamle og har stort set alle fordoblet deres fødselsvægt

I dag er det en uge siden Anaya fødte sine 10 dejlige hvalpe. De trives alle fint, og selvom der er så mange, er Anaya stadig alene om at give dem mad, uden vi behøver at supplere med sutteflasker. Til gengæld spiser Anaya utrolige mængder mad, som hun får serveret 7 gange dagligt.
Jeg har lagt lidt flere billeder ind under B- kuld  uge 1, og regner med der følger nye igen i morgen i B-kuld  uge 2.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Så er hvalpene 1 uge gamle og har stort set alle fordoblet deres fødselsvægt

Tillykke til Anaya og hendes søskende, der har 3 års fødselsdag i dag

I dag for 3 år siden kom Anaya og hendes  6 søskende til verden på Valentins dag. Vi har fået en dejlig hilsen på dagen fra bror Kaj, der stortrives hos sin familie og er blevet en utrolig smuk hanhund. En dag internettet driller lidt mindre end i dag, vil de sidste billeder, vi har fået tilsendt af Anayas søskende, også komme i et særskilt album.

Anaya har fejret sin fødselsdag sammen med sine dejlige hvalpe. Alle 10 trives så fint og vokser helt som de skal, alene på Anayas mælk. Hun er så tålmodig og er i hvalpekassen døgnet rundt, fraset når vi bestemmer, at hun skal ud og luftes, men det betyder også, at der er god tid til, at alle hvalpe kan spise sig mætte.



Posted in Uncategorized | Comments Off on Tillykke til Anaya og hendes søskende, der har 3 års fødselsdag i dag

Anaya har fået ikke 9, men hele 10 sunde hvalpe den 10. februar 2015

Anaya snød dyrlægen, der talte 9 hvalpe på scanningen, men det viste sig, at der var hele 10 store hvalpe med en gennemsnitsvægt på mere end 500 g! Det var en hård fødsel, men alle endte med at komme godt ud, og alle er sunde, stærke, velskabte og livskraftige. Anaya er en utrolig god og rolig mor og har foreløbig mælk nok til alle 10 hvalpe.
2 hanner er af udstillingskvalitet, 2 hanner har en offset ridge og 6 er uden ridge, heraf den ene tæve i kuldet. Ingen har for meget hvidt, ingen knækhaler og ved dagens sinustjek her den 13. februar heller ikke mistanke om dermoid sinus.
Jeg har lavet et fotoalbum til hvalpenes første uge, og der kommer løbende et nyt album for hvor uge af hvalpenes levealder. Første album: se under B-kuld 1 uge. Der kommer mange flere billeder i weekenden.

 

Posted in Uncategorized | Comments Off on Anaya har fået ikke 9, men hele 10 sunde hvalpe den 10. februar 2015

Alt er klart til den forestående fødsel

Så er vi nået til dag 60 i Anayas drægtighed, og vi forventer fødslen indenfor de nærmeste døgn. Anaya er også besværet af sin store gravide mave, hvor hvalpene sparker med stadig større kraft, men hun spiser stadig med stor appetit og var også glad for en gåtur i skoven i dag.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Alt er klart til den forestående fødsel