I går, den 3. februar -15, var Anaya igen til dyrlægen for at blive scannet og få 2. gang herpesvaccination, for at beskytte hvalpene mod herpesinfektion, som kan være dødelig for små hvalpe. Ultralydscanningen viste fine velskabte og meget livlige hvalpe. Det sidste viste vi nu godt, for man behøver bare blidt at lægge hånden på Anayas tykke mave for at mærke alle de små spark fra hvalpene. Anaya er også begyndt at få plukveer, og da der stadig er en uge til den fastsatte termin, sørger vi for hun tager den med ro. Hun er iøvrigt glad og spiser store mænger mad hver dag, uden hun på nogen måde selv er blevet tyk, så hvalpene tager godt fra.

Dejlig søndag med besøg af nogle af vores søde hvalpekøbere, lidt tid til fotografering i det skønne vintervejr og en dejlig aftentur i en frostklar stjernenat. Anaya har det fortsat godt og virker helt ubesværet af sin graviditet, når hun sætter af efter en fasan, men hun er også blevet mere indadvendt, vælger som noget helt nyt mange gange at lægge sig for sig selv, istedet for som før, altid at se hvor Bikita lægger sig og så lægge sig op ad hende. Vores lille Anaya udstråler en helt ny ro og sikkerhed, som Bikita også kan mærke, og vi oplever pludselig Bikita kysse Anaya i mundvigene, mens Anaya nådigt lader sig kysse.
Billederne nedenfor er fra denne weekend.

Anaya har det fortsat fint. Hun er glad og i fin form, men nu begynder hvalpene at vokse stærkere, kan vi godt mærke. De sidste dage er hun vokset en cm om maven hver dag, så nu har Anaya lagt sig ialt 8 cm ud. Vi er så småt begyndt at give hende egentligt hvalpefoder, som hun skal have fra nu af og sålænge hun giver mælk til hvalpene.
Vi hygger os med hvalpeforberedelserne. Der er købt små hvalpehalsbånd i forskellige farver og store, nye, lækre Vetbed tæpper, og i dag er hvalpekassen også kommet ind i køkkenet, så Anaya er fortrolig med den, når hun skal føde. Både Anaya og Bikita indtog straks hvalpekassen, da den kom op. Det er hyggeligt at tænke på, at det er den kasse Anaya blev født i for snart 3 år siden.
Nedenfor ses nogle billeder af Anaya og Bikita fra i dag.

I dag oprandt omsider den store dag, hvor Anaya skulle scannes for 1. gang. Vi var nu ret sikre på, at Anayas eventyr med Rod havde båret frugt, da der har været flere tydelige tegn på at hun var drægtig; specielt en ændring af mælkekirtlerne, ligesom Anaya er vokset et par cm om bugen, selvom hun er lige så slank som altid, og endelig har hun været lidt mere stille end vanligt. Det viste sig så på ultralydsscanningen på Ølby Dyrehospital at holde stik, idet dyrlæge Nina Engelbrecht Diers kunne se ialt 9 små hvalpe, alle lige store og med små hjerter som tydeligt slog fint. Et meget rørende og stort øjeblik at se alt det liv Anaya bærer rundt på.
Nu håber vi bare, Anayas graviditet fortsætter lige så ukompliceret som hidtil frem til næste planlagte scanning den 2. februar. Og ikke mindst håber vi på en ukompliceret fødsel, så vi sammen med Anaya kan sige goddag til 9 sunde hvalpe omkring den 10. februar, 4 dage før Anayas 3 års fødselsdag.

Tirsdag den 9. december var vi igen en tur til dyrlægen for at fastlægge ægløsningstidspunktet hos Anaya, og dermed det rigtige tidspunkt at køre til Nordjylland. Tirsdag viste undersøgelsen, at Anaya ville have ægløsning næste dag og så drog Anaya og jeg afsted mod Jylland. Da jeg ankom onsdag formiddag tog Rod og hans voksne søn, Emil, imod mig. Det vil sige, de hilste ikke på mig, dertil lugtede jeg alt for spændende af højløbsk tæve, men jeg blev meget ivrigt gennemsnust, som var jeg en stor spændende duftblok.
Elisabeth, Rod, Anaya og jeg kørte derefter ud til en stor lysning i Rold skov, hvor 1. parring fandt sted. Anaya var lidt skeptisk i første omgang over Rods store interesse for hende, men Rod viste sig som en sand gentleman, helt som Elisabeth havde fortalt tidligere, så det varede ikke mange minutter før Rod havde charmeret Anaya, så hun var helt med på parringen. Næste dag var vejret helt skrækkeligt med slud, hagl, regn og rusk samt lidt torden i baggrunden, så der fandt parringen sted i et gammelt krudthus ude i skoven. Der opførte Anaya sig allerede som en meget rutineret tæve og vidste straks, hvad det gik ud på, så der gik mindre end 10 sekunder fra vi slap dem til endnu en fuldbyrdet parring.
Herefter gik det hjemad i skrækkeligt vejr hele vejen gennem Jylland, men vi kom glade og trætte hjem, og Bikita var lykkelig over at se os igen.

Lørdag den 29. nov. drog vi afsted til Fredericia for at deltage i den store årlige juleudstilling i Ridgebackklubben. Anaya var jo allerede kommet i løbetid, så det var sidste chance, hvis hun skulle nå at få en championtitel, inden parringen med Rod. Mit fokus var dog først og fremmest at give begge hundene en god oplevelse, og både Anaya og Bikita var da også i glimrende humør hele dagen.
Først skulle Anaya ind i Åben Klasse, som hun klarede suverænt, – fik excellent med CK og vandt klassen. Dernæst skulle Bikita ind i Championklassen. Hun klarede det også rigtigt fint i en stærk championklasse, fik også excellent med CK og blev placeret som nr 2. Nu fik jeg pludselig travlt med at lyn-instruere min extra handler, Karina, som ellers var på udstilling med sin hanhund Gaius. Jeg tog derefter Anaya i ringen i konkurrencen om bedste tæve på udstillingen, Karina tog Bikita. Det vidste sig ikke at være helt let at være Karina og Bikita, idet de misforstod hinanden lidt, så Bikita begyndte pludselig at tilbyde Karina forskellig adfærd, hun har lært: sid, dæk, bukke og bakke, selv om hun jo bare skulle stå… Man må sige min klikkertræning har båret frugt, så Bikita har virkelig lært at tilbyde adfærd, hvis hun ikke oplever, man er tilfreds med det hun gør 🙂
Det gik alligevel rigtigt godt for  begge hunde; Anaya blev nr. 2 og fik CERT, Bikita blev nr. 3, så stor tak til Karina. Da Anaya allerede havde 3 CERT fra tidligere, blev hun samtidig ny dansk champion på dagen. Virkelig fantastisk timing 🙂

Sidste weekend var vi en tur til Nordjylland for at besøge Elisabeth Svendsen, hendes mand Christian og deres 2 dejlige hanhunde, Inanda Mellberg Edelrood eller bare Rod og Rods søn, Emil. Vi havde vejret med os, lunt og solrigt, og vi havde et skønt besøg, hvor Anaya og Bikita fik drønet rundt på marken sammen med Rod og Emil. Rod og Anaya kunne lide hinanden, og vi mennesker var alle enige om, at Rod og Anaya var et meget harmonisk par. Så nu har vi en aftale om, at vi drager afsted til Rod igen, når Anaya kommer i løbetid. Jeg kommer til at skrive meget mere om Rod den kommende tid, der kommer flere billeder, uddrag af dommerkritikker fra udstillinger, fiktiv stamtavle for de kommende hvalpe m.m., ligesom vi skal have lavet en flot parringsannonce, men da vi ved, at der allerede nu er hvalpekøbere, der venter spændt på hvem den kommende far bliver, kommer den gode nyhed her i første omgang.
En stor tak til Rods ejer fordi Anaya får lov til at blive den tæve, der bliver mor til Rods sidste kuld hvalpe i Danmark.

Sidste uge var fuld af spændende aktiviteter, der havde med hunde at gøre. Onsdag aften var jeg til et spændende foredrag med Per Jensen, svensk professor i etologi ved Linköping universitet, der fortalte sidste nyt om forskning i hundeadfærd og om hundens “indre liv”. Samtidig fik jeg et signeret eksemplar med hjem af hans nyeste bog.
Torsdag var jeg med Anaya til et før-parrings-sundhedscheck hos dyrlægen. Alt var i skønneste orden, og jeg var som altid så stolt af mine hunde, der er eksemplariske patienter, der selv hopper op på dyrlægens bord og sidder stille som en mus, mens de bliver undersøgt, helt uden det er nødvendigt at holde dem.
Endelige sluttede weekenden af med de 2 sidste intensive dage af min klikkertræneruddannelse. Jeg har nemlig bl.a. brugt 2014 på at tage en klikkertræneruddannelse ved Canis Hundeskole, og i weekenden var jeg til den praktiske eksamen efter at have bestået den skriftlige eksamen. Jeg brugte Bikita som min eksamens-hund, da jeg skulle vælge en af dem, men jeg har haft begge hunde med til træningen hver gang, og jeg vurderer helt klart, at jeg lige så godt kunne have bestået med Anaya. Eksamen blev afsluttet med hyggelig sammenkomst hos Dina Doctermann,  hvor vi også fik udleveret flotte diplomer.
Nu går jeg videre med klikkerinstruktøruddannelsen hos “Hund & Træning”, så jeg forhåbentlig om endnu et års tid har papir på, at jeg er grundigt uddannet til ikke alene at træne mine egne hunde, men også undervise andre mennesker og deres hunde.